modernisering af nykøbing falster sygehus
Modernisering af Nykøbing Falster Sygehus
– nyt sengeafsnit til fremtidens akutsygehus
Projekt: Modernisering af Nykøbing Falster Sygehus – Etape 2
Lokation: Nykøbing Falster
Bygherre: Region Sjælland
Hospital: Sjællands Universitetshospital Nykøbing Falster
Projekttype: Institutioner & sundhed
Projektstatus: Igangværende
Byggeperiode: 2025–2028
Visuel dokumentation: Timelapse, droneoptagelser og løbende statusdokumentation
Et stærkere akutsygehus i Region Sjælland
Moderniseringen af sygehuset i Nykøbing Falster er et centralt projekt i udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Sjælland. Projektet skal styrke hospitalets funktion som akutsygehus og sikre moderne rammer for behandling, pleje og patientforløb.
Moderniseringen gennemføres i flere etaper, hvor anden etape blev igangsat i 2025 og forventes afsluttet i 2028.
Ny sengebygning i seks etager
Den centrale del af projektet er opførelsen af en ny sengebygning på cirka 14.000 m². Bygningen opføres i seks etager og rummer moderne sengestuer med plads til op til 27 patienter pr. etage.
Byggeriet omfatter blandt andet:
-
Ny sengebygning med moderne patientstuer
-
Tekniketage og kælder
-
Sammenkobling med det eksisterende hospital
-
Opgradering af udeområder og infrastruktur
Hospitalbyggeri stiller særlige krav til planlægning og udførelse, da byggeriet ofte foregår i tæt tilknytning til eksisterende hospitaler med aktiv drift. Og i en dansk kontekst har vi ofte oplevet massive forsinkelser. Noget som vi tror og håber på vil kunne blive reduceret gennem en mere transparent dialog med projektets interessenter.
Byggeri i et komplekst hospitalsmiljø
Modernisering af hospitaler kræver omfattende koordinering mellem entreprenører, teknikleverandører og hospitalets drift. Samtidig skal byggeriet leve op til høje krav til hygiejne, sikkerhed og tekniske installationer.
Den nye sengebygning skal sikre bedre patientforløb og moderne behandlingsfaciliteter, der kan understøtte fremtidens sundhedsvæsen.
Visuel dokumentation i et komplekst byggeprojekt
Med timelapse-kameraer dokumenterer VisuDoc udviklingen af hospitalet fra de første anlægsarbejder til råhus og videre mod færdigbygget sengeafsnit. Dokumentationen giver bygherre, rådgivere og entreprenører et klart overblik over fremdriften i et stort og teknisk komplekst byggeprojekt.
Den visuelle dokumentation understøtter blandt andet:
-
Overblik over byggeriets faser og milepæle
-
Dokumentation af råhus og installationer
-
Kommunikation om projektets udvikling til interessenter
Et visuelt arkiv for fremtidens hospitalsbyggeri
Når projektet står færdigt i 2028, vil moderniseringen af Nykøbing Falster Sygehus (have skabt nye rammer for behandling og pleje i regionen. Timelapse-dokumentationen efterlader samtidig et visuelt arkiv over opførelsen af et moderne hospitalsbyggeri. Sygehuset tager i forbindelse med moderniseringen navneændring til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Projektet er et tydeligt eksempel på, hvordan visuel dokumentation med byggeriets sorte box kan skabe overblik og transparens i store offentlige byggeprojekter med høj kompleksitet og stor samfundsmæssig betydning.
STATUS: Igangværende – forv. afsluttet sommer 2028
BYGHERRE: Region Sjælland – Nykøbing Falster Sygehus
bygherrerådgiver: artelia A/S
arkitekt: nordic office of architecture A/S
ingeniør: Norconsult a/S
Hovedentreprenør: GVL Entreprise A/S
ADRESSE: Fjordvej 15, 4800 Nykøbing Falster
En hurtig timeslide for en 6 måneders periode fremstillet af AI og hentet direkte fra vores platform
