Sikkerhed for udførte processer
– Prioritet nummer ét
Når det kommer til byggeri, er sikkerhed altid den højeste prioritet. Ulykker kan have alvorlige konsekvenser for både mennesker og projektets succes. Derfor er det afgørende at integrere sikkerhedsprotokoller i alle faser af byggeprocessen og at bruge de rette værktøjer til at overvåge og sikre sikkerheden.
Sikkerhedskultur
Sikkerhed på byggepladsen er vigtig. Udfordringerne kommer ofte, når de kommer nye underleverandører, som man ikke er vant til at arbejde sammen med. Her skal der først og fremmest opbygges en stærk og fælles sikkerhedskultur på byggepladsen med klar forventningsafstemning blandt alle, der har deres gang på byggepladsen.
Dette indebærer bl.a. at der skal fokus på:
- Uddannelse: Sørg for, at alle på byggepladsen er korrekt uddannet i sikkerhedsprocedurer og -protokoller. Vær på forkant med et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet!
- Kommunikation: Fremhæv vigtigheden af at rapportere potentielle farer eller sikkerhedsproblemer. Man er ikke en stikker, hvis man redder andre folks liv!
- Overvågning: Brug visuel dokumentation og timelapse teknologi til at overvåge og identificere sikkerhedsrisici. Med teknologien kan AI automatisk detektere om deres anvendes de nødvendige værnemidler for at sikre en sikker byggeplads.
Integrering af sikkerhed i visuel dokumentation
Visuel dokumentation spiller en afgørende rolle i at sikre, at sikkerhedsprotokoller bliver overholdt. Du kan bruge billeder og videoer fra SIGNAs systemer til at dokumentere:
- Brug af sikkerhedsudstyr: Kontroller, at arbejdstagere bærer det nødvendige sikkerhedsudstyr som hjelme, sikkerhedsbriller og støvler.
- Arbejdsområder: Overvåg, at arbejdsområder er korrekt afmærket og sikret for at undgå uautoriseret adgang. Skulle en indbrudstyv falde i et ikke opmærket hul, så ved du hvem der har ansvaret…
- Advarselsskilte: Dokumentér, at advarselsskilte og sikkerhedsinstruktioner er synlige og forståelige for alle.
- Sikkerhedsøvelser: Optag øvelser og træningsaktiviteter for at sikre, at arbejdstagere ved, hvordan de skal reagere i nødsituationer. Sæt fokus på de specielle sikkerhedsrisici, som det aktuelle byggeri kan være udsat for – og tag forholdsreglerne derefter.
Sikkerhed og timelapse teknologi
Timelapse teknologi kan også være en vigtig komponent i sikkerhedsovervågning:
- Overvågning af byggepladsen: Timelapse videoer giver dig mulighed for at identificere potentielle sikkerhedsrisici, såsom uhensigtsmæssig adfærd eller farlige situationer. Det er væsentlige elementer til indholdet på gode byggemøder.
- Analyse af ulykker: Hvis der opstår en ulykke på byggepladsen, kan timelapse optagelser bruges til at analysere, hvad der gik galt og hvordan det kan undgås i fremtiden.
- Sikkerhedsinspektioner: Brug timelapse teknologi til at registrere og dokumentere sikkerhedsinspektioner, herunder eventuelle fejl eller mangler, der skal rettes. Teknologien betyder ikke, at den personlige tilstedeværelse helt kan undgås. Men når en KS-ansvarlig går rundt på byggepladsen, er der ofte mere opmærksomhed, end når det “bare er et kamera”, som man helt glemmer er der.